kapitalen.com

Fandt lige hjemmesiden om kapitalen.com - med bl.a et link til deadline 2. sektion, hvor Nyberg fortæller om sine tanker. Her kan man få et mindre akademisk overblik over, hvad han egentlig mener. Jeg er ikke i tvivl om, at han har ret.

Har selv tænkt det på en anden (mindre intellektuel) måde. Nemlig den, at som medierne fremstiller det liv, vi lever, kommer det til at se ud, som om der slet ikke ekstisterer nogen arbejderklasse i dag. At vi alle sammen sidder i kontorer foran en computer, får en god løn, som vi oven i købet kan forhandle større, hvis vi bare har selvtilliden i orden.
Almindelige mennesker, hvis hverdag er anderledes, føler sig ikke repræsenteret i det billede. De går i billigt tøj, der ikke sidder godt, spiser forkert mad, ryger for meget, får "livsstilssygdomme", som er "selvforskyldte". Og måske skal de slet ikke have lov til gratis behandling på sygehusene. De har dårlig smag, ser dumme underholdningsprogrammer, tilhører det lyserøde segment, hvor man læser Se og hør, og spiser sovs og kartofler. Og mange af dem føler sig så trængt i det smarte politisk-kulturelle offentlige rum, at de stemmer imod deres egne (og andres) interesser. Stemmer på Venstre, eller Dansk Folkeparti.
Der er simpelthen slet ikke plads til at se de mennesker i dette her samfund. Men det der glemmes er, at de rent faktisk stadig er dem, der har arbejde i produktionen. At de nedslides, løntrykkes og har de allerdårligste vilkår, når de bliver ældre. Og skulle det gå rent galt for folk i den gruppe, ryger de på bistand, kan de ikke betale huslejen - ja, så kan de bare blive smidt ud af deres lejligheder. De er vel selv ude om det på en eller anden måde ...
Det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser...

Men jeg mener sådan set ikke, at vi skal gå rundt og have ondt af folk, eller af hinanden. Jeg mener, at problemet er, at vi er splittet op, at vi ikke kender hinanden mere på tværs af skellene, og at det er en af årsagerne til, at det er svært at samle til faglige kampe, svært at fremelske solidaritet, svært at få en fælles bevidsthed om et fremtidsmål af en slags.
Og jeg mener, at medierne understreger det forhold. Det er gennem medierne vi forholder os til verden. Sådan har det ikke altid været, men folks liv er blevet så "familiegjort", så individualiseret, og ikke mindst idealiseret, at vi er fremmede for hinanden, ikke genkender hinanden, og derfor finder vi heller ikke sammen om ting.
Og jeg mener, at hele indvandrerdebatten er et godt eksempel på den tilstand. Selv om indvandrerne er en særlig gruppe med særlige problemer, deler de jo de samme vigtige grundvilkår, som almindelige danskere. Dvs. den del af befolkningen som netop ikke tilhører "kontorholdet" med pensionsopsparingerne og de individuelle lønforandlinger. Den gruppe som man før i tiden kaldte arbejderklassen.
En af de ting der får mig til at savne min mor, var hendes krystalklare og lynhurtige måde at gennemskue den slags ting på. Hun vidste det på rygmarven, selv om hun kun havde gået i skole i 7 år. Hun læste ikke Se og hør, hun læste gode bøger, så gode film og fulgte med i hvad der foregik. Men hun var arbejderkvinde, havde været det hele sit liv, og følte sig netop ikke repræsenteret af hele den der finkulturelle, nyliberalistiske og nypuritanske tænkning, som krænges ned over os som en skabelon.