På en pløjemark ved Høje Tåstrup

Kors i hytten en dag... Den startede nogenlunde med at vækkeuret ringede, ikke at der var noget som helst fedt ved det, men det skulle ringe, for jeg skulle op. Det skyldtes, at jeg fik meldt mig til noget, der hedder Det Digitale Netværk, da jeg var på AF forleden. Og i dag skulle jeg så have udleveret et webcam, og på kursus for at lære noget om det. Men ... først kom jeg lidt for sent ud af døren, så ventede jeg i hundrede år på en bus nede på Nørrebrogade. Den kørte mig fandens langsomt ud til Ballerup et sted på en øde, men forblæst landevej. Der stod jeg af og ventede på en anden bus. Dén kom, og jeg satte mig ind i den, lænede mig tilbage og studerede forstadskultur i iskoldt januarlys.
Et kvarters tid senere gik jeg op til chaufføren og bad ham sige til, når vi kom til City 2, der skulle jeg nemlig af. Han kiggede smilende på mig og fortalte mig på blødt indisk-dansk, at så skulle jeg med den bus, der kørte den modsatte vej... Tænderhakkende stod jeg så på den anden side af vejen og ventede på en bus, der skulle køre mig endnu længere og lige så langsomt tilbage igen og videre og så fandens videre ... (*>>*!!!fuck**!!<<) Hvorfor i aller videste verden fik jeg den ide at melde mig til noget, der indebar en slowmotiontransport til det vilde vesten i polarudgave? Det må guderne vide, og det spekulerede jeg på, i en humpende bus, mens jeg iagttog det samme landskab fra den anden side af vejen. Der er simpelthen ikke noget fedt ved Ballerup og omegn. Nå, men det var søde buschauffører i dag. Ham her stod helt ud af bussen for at pege og forklare, da jeg langt om længe befandt mig ved sidste stop - endnu en forpulet flad landevej, og altså skulle finde det der kursussted. Vil ikke fortabe mig (unødvendigt meget) i hvor lang tid jeg brugte på at finde det. Vejen hedder Oldenburg Allé og står ikke engang på noget kort. Og lige meget hvem jeg spurgte, kendte de ikke den vej. Men en dame foreslog, at jeg kunne gå med hjem til hende og finde ud af om den dog ikke var på et kort. Så i ånden en varm stue med kaffe og basser ... men modstod fristelsen. Der var ikke andet at gøre end at trave bandende og svovlende rundt, indtil jeg stod foran et vejskilt med navnet Oldenburg Allé. Det gjorde jeg så, og efter et halvt års tid stod jeg foran det skilt. På en pløjemark ved Høje Tåstrup. Resten er historie, som man siger... jeg kom mindst en time for sent. I dette øjeblik springer vi selve kurset og al dets væsen over. ... Men - da jeg kom tilbage til København tog jeg bussen hjem ... til Amager viste det sig. Så stod jeg af, gik over på den anden side af vejen og tog bussen hjem.