Nogle dage tænker man, at man skulle stå i lære som menneske, eller det ville være hurtigere at downloade nogle opdateringer fra nettet, betale sig til en opgradering. Fuldmånen hærger og gas og vand ringer på døren fandens tidligt. Træerne står som sorte pinde mod det glade hus i Stengade, hvor alle de forhutlede står i kø hver nat klokken tolv. Er der ikke plads sover de i parken. Får øje på mig selv i en butiksrude, og undrer mig over, at det skulle forestille at være mig. Må hjem og lave noget gymnastik, ta på højskole, få en udrensning, stå på hovedet hver eftermiddag klokken tre? Skrive en bog om et eller andet og blive trendy, flytte på landet? Man kunne selvfølgelig også bare lave en kop kaffe, strikke nogle strømper, eller noget.
En lang række af dage er alt for snublende og foroverbøjede, træder sig selv i haserne, mangler horisonten og et langt blik, derude gik vi engang, holdt øje gennem det høje græs, ét med jord og himmel, lange skygger fortalte hvornår vi skulle tilbage, i sikkerhed, ild, varme og mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar