Mellem Sorthat og Rønne

Cyklede på stien gennem skoven fra Sorthat til Rønne. Blødt susende over nedfaldne blade. Cyklen styrede lidt skævt, og lidt mere fordi cykelkurven var fuld. Sidst på eftermiddagen, luften fuld af fortættet mildt efterår. Men hvis det nu var nat ... buldermørkt, og ingen lygter på cyklen. Hvis jeg nu væltede, brækkede et ben, hvis nu ingen fandt mig, hvis nu jeg ingenting kunne se .... hvis nu jeg hørte nogen komme, knæk fra grene nogen trådte på, puslen og åndedræt lige tæt ved mit øre ... hvis nu virkeligheden var en fllm (Dorrit Villumsen), hvis nu ... Og hvad så hvis jeg susede lige ud, der hvor stien drejede, fløj gennem grene og blade ... lige ud i det store bløde mørke. ... Havde i det mindste fået en cykeltur mellem Sorthat og Rønne. - Som at være der selv.