Den vil martre mig nat og dag

Ikke let at komme i gang med den forbandede sprogopgave.
Der er en meget lang line udspændt mellem to punkter. Det ene er der hvor jeg er nu: Der findes ingen opgave, der eksisterer en uendelig række af uudforskede områder, der fylder en hel del i en meget uklar horisont. Jeg ved endnu ikke hvilken ukendt ørken af sprogvidenskabelige teorier jeg skal vove mig barfodet og komplet uvidende ind i.
Den line vakler jeg ud af uden mål og med hen mod det andet punkt: Punktet, hvor der uvist hvordan pludselig eksisterer en opgave. Den er ikke færdig, den er uoverskuelig og komplet formløs, den vil martre mig nat og dag, men den eksisterer. Den findes i verden, den er! Ih guder, hvor jeg længes efter det punkt.
Med andre ord, hvad fanden skal jeg skrive om?