Hvorfor hopper folk på det der med troværdighed? Det skyldes sikkert, at ordet tonsede gennem medierne under hele valgkampen. Troværdighed var nemlig det helt store. Mest som et ord, der blev sagt og skrevet igen og igen. Indholdsmæssigt var det uldent, hvad begrebet dækkede over. Men undervejs blev troværdighed nærmest lig med Anders Fogh, mens utroværdighed blev lig med stort set alt andet. Troværdigheds-begrebet virker som et smart spin-produkt. Jo mere ordet blev brugt i en bestemt sammenhæng og i forbindelse med bestemte personer og deres fremtræden, troværdige eller ej, des bedre slog det rod i folks bevidsthed. Medierne, specielt tv hjalp godt til.
Nu kan man i nyhederne se interviews med "almindelige" folk på gaden, der helt alvorligt bruger det "nye" ord: troværdighed. - Hvad er vigtigt når du stemmer, personen eller budskabet? - Jo, det er nok personen, om jeg synes personen virker troværdig!
Er der ikke et eller andet galt her? Personen eller budskabet - en politiker har vel pr. definition et budskab. Ellers var der ikke meget at lave politik om.
Vi har lært at stole på det vi hører rigtig mange gange. Vi tror på, hvad medierne fortæller os. Vi tror på afpolitisering af politik, og på reklameagtige lanceringer af "personen" i stedet for. Vi føler os i forvejen så trygge ved reklamerne, der kører i baggrunden mens vi laver mad, mens vi spiser, mens vi står op om morgenen og giver ungerne tøj på, mens vi lever...!
Nå, jeg er i gang med at lave mad, mens sidste nye sæt reklamer kører i baggrunden... min kotelet og mine kartofler lugter troværdigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar