På vej hjem fra morgenjogging (jo, det var morgen) ved søerne, hvor jeg som sædvanlig siksakkede mellem lastbiler, der bakker op og ned og frem og tilbage, vejarbejde til højre og venstre, maskiner med besynderlige udluftningsmekanismer, der lukker al sammensparet luft ud med en allerhelvedes larm lige i det jeg kommer forbi og cyklister der kører på fortovet som om det er deres indlysende og grundlovssikrede ret... da øh, ... denne her sætning er gået agurk...
Begynder lige forfra, jeg var på vej hjem fra søerne og gik ind i Irma på Nørrebrogade og købte morgenmad. Tog Irmas gratisblad med hjem, og mens jeg gumlede på mit brød læste jeg opskrifter på alle mulige interessante retter. Og så var det jeg kom til at tænke på et par ting, hvad er gnocchi? Og er man fuldstændig lost, hvis man ikke ved hvad hindbærcoulis er?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar