Fucking fuldmåne!

Tænker på månen. Hvordan jeg så, at den hang et godt stykke over husene i Blågårdsgade, kuglerund og hysterisk gul. Og at jeg ved nogenlunde, hvornår den giver sig til at lyse lige ind på mig, når jeg er gået i seng, og har ligget lige præcis længe nok og rodet uden at kunne falde i søvn. Så er det jeg opdager, at den stirrer på mig lige under kanten af gardinet. Svanger og uheldssvanger. Jeg stabler alle de puder op jeg kan finde for at dække for den. Det hjælper ikke. Jeg ved at den er der. Og jeg ved, at jeg ikke kan falde i søvn fordi den er der. Fucking fuldmåne!

Fuldmåner er ikke romantiske, de er terrorister. For en måned siden var den orange, det var faktisk bedre.