Hvis nu der kom en vesterhavsbølge, ville den rulle gennem hele mig og smide mig af på sin strand. Jeg ville vågne sjaskvåd og derangeret viklet ind i tang og gamle kondomer og jeg ville rejse mig op og gå, nej spadsere. Værdigt hen ad stranden og se, om der er noget at se, høre, om der er noget at høre.
I Lønstrup står min cykel op ad bagerens vindue, hvor den ikke må stå, men det er der ingen der har tænkt over. Jeg cykler ind i Vendsyssel mod Hjørring forbi engene med de pelsede køer. De går og gumler. Jeg ville lade fødderne bestemme vejen.
Men bølgen er dæmmet op et sted før Nørrebro. Man må kunne gøre noget...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar