kaosteori for nybegyndere

Er der noget, der kan gøre én mere forvirret, end at stirre på alle de mapper med kryptiske navne, som man har stille og roligt har fået oprettet på sin intetanende, svært prøvede computer? Sikkert, men det er en særlig form for forvirring. En slags tåge, der lægger sig over særlige afdelinger af hjernen: organiserings-, kategoriserings- og overbliks-afdelingerne. Hvis de overhovedet findes... det kan selvfølgelig være derfor...
Hvis de nu ikke findes, sker der måske det, at alt det, der egentlig skulle være i den afdeling, falder ned i et bundløst kulsort digitalt hul. Og når man så (naivt) klikker på Dokumenter på sit skrivebord, og endnu engang stirrer målløst på det digitale rejsegilde, vindt og skævt og uden bærende fundament, bliver man simpelthen fanget i et hjørne af kaosteori for nybegyndere. En presserende tvangstanke flytter højre lillefinger hen i retning af delete-tasten... tanken om det stille, tomme, rolige, hvide areal på skærmen - åh hvilken mulighed for at begynde fuldstændig forfra... aldrig mere oprette mapper med mærkelige navne indeholdende besyndelige filer, som dybest set ingen mening har... ser blå filer svæve let og legende ned, ned og væk, forsvundne for altid - opslugt af kaos..

Nå, det var heller ikke så vigtigt alligevel...